SilverCrest SIKP 2000 F1
6. Før du går i gang
Pak enheden ud. Kontroller først, om alle delene er hele og ubeskadigede. Hvis noget af indholdet
mangler eller er defekt, skal du ringe til vores hotline (se "Garantioplysninger" på side 25). Lad ikke børn
komme i nærheden af emballagen, og smid den ud med det samme.
6.1 Introduktion til madlavning med induktion
Tilberedning af mad med en induktionskogeplade fungerer anderledes, end hvad du er vant til fra
almindelige kogeplader. Varmen genereres ved hjælp af et elektromagnetisk felt i bunden af gryden eller
panden, og ikke ved hjælp af varmelegemer i kogepladen (2). Dette sparer energi og reducerer
tilberedningstiden.
Ved høj effekt bliver grydens eller pandens indhold opvarmet meget hurtigere, og det reagerer også
meget hurtigere, når der skrues ned for temperaturen. Man kan sige, at brug af en induktionskogeplade
minder meget om at bruge gasblus.
Men du skal bruge særligt, induktionskompatible gryder og pander med ferromagnetisk bund.
6.2 Velegnet kogegrej
Brug kun ferromagnetiske gryder og pander, der egner sig til induktionskogeplader. De skal være mærket
tilsvarende, når du køber dem. Gryder og pander fremstillet af ikke-magnetiske metaller (aluminium,
kobber osv.) og andre materialer (fx keramik, porcelæn, glas osv.) er uegnede.
Grydens eller pandens bund skal kunne stå fladt på induktionsvarmezonen, være jævn og have en
diameter mellem 12 og 22 cm.
Hvis gryden eller panden ikke har den rigtige diameter, eller den er fremstillet af et uegnet
materiale, slukker varmezonen automatisk. Der lyder et bip hvert 2. sekund, og fejlen E0 vises
på displayet (11).
7. Kom godt i gang
7.1 Opsætning og tilslutning
Placér enheden på en jævn, skridsikker og tør overflade.
Brandfare!
Stil ikke enheden på tekstiloverflader som fx en dug.
Stil ikke enheden på metaloverflader. De kan hurtigt blive varme og medføre brand.
Stil aldrig enheden under brændbare genstande som fx gardiner.
Åbningerne i bunden af produktet må aldrig tildækkes. Hold mindst 10 cm frirum hele
vejen rundt om enheden og mindst 60 cm over den for at sikre tilstrækkelig køling.
18 - Dansk