Download Print deze pagina

Boston Scientific Vercise Handleiding pagina 318

Systemen voor diepe hersenstimulatie

Advertenties

Vercise™-systemer til dyb hjernestimulering
affald for at opnå korrekt behandling i overensstemmelse med hospitalets, den administrative 
ledelses og/eller lokale myndigheders politik. Hvis du vil returnere enheden til Boston Scientific 
Corporation, kan du også kontakte din salgsrepræsentant for at få anvisninger om returnering.
Komponenter: Brugen af andre komponenter end dem, der er godkendt og/eller leveret 
af Boston Scientific og er beregnet til brug sammen med Boston Scientific DBS-systemet, kan 
beskadige DBS-systemet, reducere behandlingens effektivitet og/eller udsætte patienten for 
ukendt risiko.
Tilslutninger: Før indføring af en DBS-elektrode eller DBS-elektrodeforlænger i en 
konnektor- eller hovedport, herunder stimulatorhovedet, DBS-elektrodeforlængerens konnektorer 
og operationsrumskabelsamlingen, skal du altid aftørre DBS-elektroden med en steril, tør 
bomuldstampon. Kontaminering af konnektoren eller hovedportene kan være svær at fjerne og 
kan forårsage høje impedanser, der forhindrer elektrisk forbindelse og dermed kompromitterer 
stimuleringskredsløbets integritet.
Forsinket virkning: Patienter kan opleve en forsinket effekt af DBS-behandlingen i forhold til 
symptomkontrollen. Patienter og plejere skal være klar over, at optimal symptomkontrol kan kræve 
hyppige programmeringsjusteringer over en periode på flere uger eller måneder.
Enhedstilslutninger: Tilslut ikke fjernbetjeningens USB-port til nogen anden enhed end 
den medfølgende fjernbetjeningsoplader. Tilslut ikke opladeren til nogen anden enhed end den 
medfølgende basestation. Tilslut ikke programmeringsstavens USB-port til nogen anden enhed 
undtagen det medfølgende USB-kabel.
Enhedssvigt: Implantater kan holde op med at fungere når som helst pga. en tilfældig 
komponentfejl, batterisvigt eller en ødelagt DBS-elektrode. Pludselig afbrydelse af 
hjernestimuleringen kan forårsage alvorlige reaktioner. Hvis stimulatoren holder op med at fungere, 
skal patienten instrueres i at slukke stimulatoren og øjeblikkeligt kontakte deres sundhedsudbyder, 
så systemet kan blive evalueret, og der kan gives relevant lægehjælp for at håndtere 
symptomernes tilbagevenden.
Forsigtighedsregler angående omgivelserne: Patienter bør undgå aktiviteter, der kan 
involvere omfattende elektromagnetisk interferens. Enheder, der indeholder permanente magneter, 
som f.eks. højttalere, bør ikke placeres i nærheden af stimulatoren, fordi de kan få DBS-systemet 
til at tænde eller slukke.
Overskydende DBS-forlænger: Vikl overskydende DBS-elektrodeforlænger omkring eller 
under stimulatoren. Overskydende ledning oven på stimulatoren kan øge risikoen for interferens 
i kommunikationen, vævsnedbrydning eller skader under stimulatorens kirurgiske udskiftning.
Kontrollér emballagen inden brug: Kontrollér udløbsdatoen på emballagen, inden 
du åbner pakken og bruger indholdet. Anvend ikke indholdet, hvis den aktuelle dato ligger 
efter udløbsdatoen, hvis emballagen er åbnet eller beskadiget, eller hvis der er mistanke om 
kontaminering pga. en defekt steril emballageforsegling.
Inspicer forseglingens integritet for den udvendige bakke inden ibrugtagning.
Åbn den indvendige bakke i det sterile felt.
Hvis stimulatoren har været tabt, må du ikke implantere den i en patient. Den tabte 
stimulator kan have mistet sterilitet, lufttæthed eller på anden vis være blevet beskadiget. 
Udskift den tabte stimulator med en ny, steril stimulator, inden implantationen udføres. 
Returner den beskadigede stimulator til Boston Scientific.
Information til ordinerende læger
92691903-02
314 af 755

Advertenties

loading