Sikkerhed omkring trådløs kommunikation
Vercise PC og Vercise Gevia DBS-systemer
Vercise PC- og Vercise Gevia DBS-systemerne har et induktivt koblet telemetrisystem med kort
rækkevidde. En fjernbetjening (eller stav) skal være forbundet til en stimulator for at kommunikere.
Stimulatoren reagerer ikke på en enhed, som den ikke er forbundet med. Der er flere mekanismer,
som sikrer integriteten af de kommunikerede data.
Vercise Genus DBS-system
Kommunikationen med Vercise Genus DBS-systemet er baseret på Bluetooth Low Energy-teknologi.
De enheder, der understøttes af Vercise Genus DBS-systemet, omfatter følgende Bluetooth Low
Energy-sikkerhedsfunktioner:
•
LE Privacy
•
LE Secure Connections
Vercise Genus DBS-systemet indeholder desuden varemærkebeskyttede godkendelses- og
krypteringsfunktioner, som understøtter:
•
Godkendte parringssekvenser, som aktiveres af sundhedsudbyderen.
•
Krav om at fuldføre godkendelsessekvensen, inden der kan oprettes en parret forbindelse.
•
Oprettelse af en valideret og krypteret kommunikationsforbindelse ved enhver forbindelse
til en allerede parret enhed.
Det ekstra godkendelses- og krypteringsniveau sikrer, at det kun er muligt at kommunikere med
stimulatoren via godkendte enheder fra Boston Scientific.
Elektromagnetisk kompatibilitet
Information til ordinerende læger
92691903-02
333 af 755